home news forum careers events suppliers solutions markets expos directories catalogs resources advertise contacts
 
News Page

The news
and
beyond the news
Index of news sources
All Africa Asia/Pacific Europe Latin America Middle East North America
  Topics
  Species
Archives
News archive 1997-2008
 

Spray Assist – sprøjterådgivning lige ved hånden


Denmark
August 30, 2022
 

Ny Spray Assist app – sprøjterådgivning lige ved hånden


Syngenta lancerer et nyt digitalt rådgivningsværktøj i form af en app - Spray Assist, der hjælper landmændene med at vælge de optimale sprøjtetidspunkter samt de korrekte dyser og sprøjteindstillinger. Dermed sikres den bedste effekt af sprøjtemidlet samtidigt med at det gøres mest muligt skånsomt for miljøet og mindsker afdrift.

”Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt” - er et af de vigtigste budskaber, når man skal bruge sprøjtemidler. Det kræver, at man har styr på bl.a. vejrforhold og tidspunkt. At sprøjte på det rigtige tidspunkt er vigtigt både for at opnå den ønskede virkning, men især også for at undgå afdrift og udvaskning til miljøet og naboerne.

- Spray Assist er et gratis redskab, der fungerer på tværs af sprøjtemidler og dyser. Helt konkret hjælper Spray Assist landmanden med, hvornår det er bedst at sprøjte ved at analysere vejret på den konkrete lokation, og sparer dermed landmanden for at kigge diverse vejrudsigter igennem efter sprøjtevinduer, siger Henrik Ryberg, Planteavlskonsulent, Syngenta, som uddyber med at fortælle, at appen viser sprøjtevinduer fem dage ud i fremtiden og på den måde gør det nemt og overskueligt for landmanden at planlægge sprøjtningerne, så der sprøjtes under optimale forhold til fordel for både miljøet og økonomien. 

Hjælp til dysevalg  

Appen kan også rådgive om mere specifikke ting som valg af en passende dyse til vejrsituationen, enten ud fra de dyser, der er monteret på sprøjten eller er til rådighed på bedriften. Ydermere anbefaler Spray Assist specifikke sprøjteindstillinger, der sikrer den største afdriftsreduktion i forhold til dyse, sprøjteopgaven og sprøjtens specifikationer.

- Afdrift og fordampning på markerne efter udsprøjtning er en udfordring ved nogle produkter bl.a. Prosulfocarb, som har en større risiko end mange andre midler. Særligt ved høje temperaturer og vind, er der øget risiko.  Ved brug af god sprøjteteknik og at landmanden tager sine forholdsregler ved sprøjtning i forhold til vind, temperaturer og dysevalg kan vi minimere risiko for afdrift og fordampning væsentligt. Her kan Spray Assist være en god hjælp, understreger Henrik Ryberg, Planteavlskonsulent, Syngenta.


Spray Assist app til hjælp for sprøjtning af dine marker

 

Fakta om Spray Assist

Spray Assist blev udviklet i England og er siden da blevet lanceret i flere europæiske lande med stor succes, og nu er appen kommet til Danmark. Den danske app er opdateret med de dyser Miljøstyrelsen anerkender som værende afdriftsreducerende (50-90%). Appen kan derfor også bruges til at sikre at afstandskravene til vandløb og søer overholdes.

Appen kan give skræddersyet anbefalinger indenfor:

  • 4 forskellige afgrøder
  • Over 45 anvendelser og væksttidspunkter
  • Dyser fra 10 af de førende dyseproducenter
  • Mere end 1000 forskellige dysetyper

Desuden rådgiver Spray Assist også sprøjteføreren til det tryk, den vandmængde og fremkørselshastighed, der sikrer den mindst mulige afdrift i forhold til sprøjtens specifikationer. Spray Assist giver dermed en individuel anbefaling til den enkelte landmand, baseret på den valgte lokation, klima forhold, sprøjtens specifikationer og den monterede dyse.

Find optimalt sprøjtetidspunkt med Spray Assist-appen

Du bruger nemt appen ved at indtaste dine lokale informationer. Herfra vil appen komme med forslag til dit mest optimale sprøjteudstyr og sprøjtetidspunkt.   

Læs mere om Spray Assist & find vores download quickguide
 

 

 

 

 

 



More news from: Syngenta Danmark


Website: https://www.syngenta.dk/

Published: August 30, 2022

The news item on this page is copyright by the organization where it originated
Fair use notice

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  Archive of the news section

 

 


Copyright @ 1992-2024 SeedQuest - All rights reserved